|
|
Mars |
Venus
|
|
|
Forstå din partner og få bedre
sex - En artikel, der forklarer langt mere om forskellen end blot om temaet sex rent
faktisk og forskellen mellem mænd og kvinder!
Det er simpelt nok. Kvinder og mænd
kommunikerer forskelligt. Forsker vil lære os at forstå hinandens signaler
Tomas Roar - 11:30 - 13. jun. 2007
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kvinder er Venus, og mænd er som bekendt fra Mars. Når man først
har erkendt, at kønnene kommunikerer forskelligt, kan man forsøge at forstå, hvad
der egentlig bliver sagt. Den svenske lægeprofessor, Marianne J. Legato, der forsker
i biologiske kønsforskelle, skriver i en ny bog, at de små forskelle betyder meget,
især i nære relationer.
Bogen hedder 'Hvorfor kvinder altid husker, og mænd altid glemmer
- lær at forstå det modsatte køn.'
Komunikationsproblemer - der bunder i både biologi, kultur
og miljø - er baggrunden for de fleste konflikter mellem mænd og kvinder.
- For eksempel er mænd meget dårligere til at tyde subtile signaler
såsom ansigtsudtryk og tonefald, siger Legato til expressen.se.
Stress-hormoner
Et laboratorieforsøg var vist, at mænd var allerdårligst til at
læse sorgfulde og triste ansigtsudtryk hos kvinder.
- Det kan være en af grundene til, at kvinder bliver så oprørte
over, at deres mænd ikke forstår, hvordan de har det.
Både mænd og kvinder påvirkes krafitgt af stress- og kønshormoner,
men på forskellig vis.
- Hvis et par skændes, har kvinden et forhøjet niveau af stresshormoner
24 timer efter, mens manden flader ud langt hurtigere, siger hun til expressen.se.
Sådan fungerer mænd
Marianne Legato giver her ti gode råd, til hvordan kvinder skal
lære at kommunikere med en mand:
1: Mænd er dårlige lyttere. Derfor skal du fortælle ham det først,
hvis samtalen er alvorlig.
2: Mænd er dårlige til at multitaske, så begynd ikke en diskussion, hvis du ikke har
hans fulde opmærksomhed.
3: Hvis du bare skal lukke lidt 'steam' ud efter arbejde, så fortæl det, ellers begynder
han at løse problemet.
4: Tro ikke, han forstår dine non-verbale signaler.
5: Fremlæg dine synpunkter kortfattet og præcist.
6: Kvinder husker bedre gamle skænderier. Men bring dem ikke på bane.
7: Tro på, hvad han siger.
8: Mænd har svært ved at vise følelser, de kan i stedet vise deres kærlighed ved at
ordne ting for dig.
9: Kvinder har en mere brug for forspil end mænd.
10: Mænd er mere visuelt orienterede, derfor kan manden godt se porno og elske sin
kvinde samtidigt.
Råd til mænd om kvinder
- Lyt til kvinden, spørg, hvis der er noget, du ikke forstår
- Hvis din kvinde ikke har samme interesser som dig, så find nogle venner, der har
- Berøring og nærhed giver kvinder lyst. Glem ikke forspil
- En far, der tager sin forældrerolle alvorligt, får et tættere forhold til familien
Kilde: Ekstrabladet.dk...
"Marianne J. Legato:
Hvorfor kvinder altid husker, og mænd altid glemmer – lær at forstå det modsatte køn"
|