|
:: Udvikling i hjernen - med egne ord...
Som det kan ses af ovenstående
tegning til højre, ligger det ubevidste nederst. Det har alle dyr mere eller mindre.
Denne del af hjernen kaldes også krybdyrshjernen eller reptilhjernen. Alt
det ekstra, der er over denne del af hjernen, er så det, der gør os til mere intelligente
dyr, som er skabt over en lang evolution. Fra at vi kunne lave redskaber i stenalderen
til dags dato med al vores teknologi.
Hjernen udvikler sig, når opdragelse/miljø spiller sammen med naturen /
arven. Et 1-årigt barn har flere hjerneceller og forbindelser end en voksen, fordi
hjernecellerne dør, når man aldres. Hjernecellerne konkurrerer nemlig indbyrdes om
forbindelserne, og når meningsfulde forbindelser opstår medfører det tab af de
hjerneceller, der er blevet overproduceret. Forbindelserne
eller trådene, der bliver skabt over tid, er det, der gør os klogere, og kaldes
med et fint ord neurogenese.
Et andet begreb er frygt, som tidligere gjorde os bedre i stand til at overleve.
I dag erstattes frygt nogle gange hos mennesker af angst (ingen reel
frygt). Angst kan
skabe unødvendig stress. Langvarig stress og indtryk skaber stoffet cortisol,
som stopper dannelsen af tråde. Det kan medføre psykiske lidelser og sygdomme.
Man taler også om 2 typer af stress. "Akut stress" og "den
kumulitative stress". Akut stress kommer f.eks. frem ved et uheld, mens
den kumulitative stress er stress, der ophober sig over tid. Det siges, at tidsmæssigt
tager det lige så lang tid at fjerne den kumulitative stress, som den tid den slags
stress har hobet sig op. Den slags stress skal fjernes gradvist, så
man stille og roligt kører ned i gear. Hvis man er dårlig til at kende sine stresssignaler,
bemærker man måske først denne stress, når den topper, hvor man på arbejde og
/ eller i fritiden har uoverskueligt travlt,"panikker" og måske er
tæt på eller er nået til udmattelsespunktet. Derudover er det vigtigt at nævne, at
stressede mennesker kan lære af de folk, der stortrives, på trods af at de rent
arbejdsmæssigt har en stor stressbelastning. For nylig var jeg til et foredrag med Henrik
Krogh, der havde det sidstnævnte som hans hovedpointe. At man også skal kigge
på folk, der "stortrives" i forhold til deres arbejdsbelastning, når man undersøger,
hvad stress er, og hvordan den modvirkes. Herudover
hænger fysisk stress tit sammen med psykisk stress i sidste ende - og omvendt.
Et særligt interessant stof
i hjernen kaldes dopamin - også kendt som afhængighedsstoffet
eller belønningsstoffet - det, som gør, at vi har lyst til noget. I menneskets tidligere
udvikling var det godt med dette stof, da mennesket bedre kunne huske steder og begivenheder,
så mennesket nemmere kunne finde mad og drikke. Dette stof hænger sammen med
gentagelse og rutine. I dag er der kommet et hav af ting, man kan være afhængig
af, hvor personen har abstinenser, kontroltab, forstyrrelser i hverdagen og evt.
livsfare. Efter min mening handler det tit om, at personen skal prøve at ændre
adfærden og få nogle nye rutiner. Så fokus fjernes fra problemet, og afhængigheden
dermed formindskes. Selvfølgelig hænger det jo også sammen med graden af motivation
for at løse problemet hos "misbrugeren". For
tiden taler man om, at enhver person har sin egen dopamin-skala, som går ud på ens
evne til at optage dopamin i hjernen. Hvis man har en dårligere evne til at optage
dopamin, skal der flere "brænde på bålet", og dermed vil personen have en øget
risiko for at blive afhængig. Så rent fysisk er visse personer født med en dårligere
evne til at optage dopamin. Det skal
hertil siges, at jeg ikke uddannet inden for dette område eller har direkte erfaringer
fra mit eget liv mht. dette emne. Men i en mindre målestok har jeg da f.eks. lavet
for meget af en ting og glemt nogle andre ting. Det kender alle mennesker, men måske
kender aspies dette lidt mere pga. vores interesser.
Et andet
stof er endorfiner, som er et smertedæmpende stof i
hjernen - også kendt som velværestoffet. Det er op til 200 gange stærkere end
morfin. Ved motion bliver dette stof bl.a. produceret. Det er derfor kendt, at man
får bedre humør efter en omgang motion. Endorfinerne dæmper nemlig fysisk stress og
psykisk stress, ligesom en forelskelse modvirker stress, da der også
her dannes endorfiner.
Til sidst har vi glædesstoffet serotonin, som
oftest skabes før belønningsstoffet dopamin og findes andre steder i hjernen,
så vidt jeg har forstået. Mængden er forskellig fra person til person, og derudover
svinger mængden af serotonin også i forskellige faser af ens liv. Hvor lykkelig er
du lige nu?
Øgning af intelligens
sker gennem teori efterfulgt af praksis, men også ved at kende sine egne ønsker i
forhold til andres krav og forventninger. Alle
mennesker øger deres intelligens ved at lære af andre, men for aspergere og autister
forholder det sig sådan, at det sociale samtidig er sværere. Et godt alternativ
til at lære af andre er vidensdeling
i form af bøger, Internet og billeder. På den måde bliver det nemmere for autister
og aspergere at lære. At lære af gruppearbejde og team work bliver sværere, jo mere
autistisk en person er.
Min hjerne har i
perioder været overaktiv. Dette behøver ikke være negativt, da kunstnertalenter
eller fagligt dygtige netop er i den tilstand af og til, hvor det hele "kører"
derudaf. Men rent stressmæssigt kan det også have negative konsekvenser, når det kammer
over til langvarig stress i stedet for kortvarig stress. Kortvarig stress forbedrer
jo ens præstation pga. spændingsstoffet adrenalin.
Åge Sinkbæk, formand for Aspergerforeningen, har fortalt, at han selv til tider er
lidt af en "adrenalin-freak" :-)
|