|
:: Udvikling i hjernen - med egne ord...
Det ubevidste ligger nederst
i hjernen. Det har alle dyr mere eller mindre. Denne del af hjernen kaldes også krybdyrhjernen
eller reptilhjernen, men burde egentlig hedde fiskehjernen. Alt
det ekstra, der er over denne del af hjernen, er så det, der gør os til mere intelligente
dyr, som er skabt over en lang evolution. Fra at vi kunne lave redskaber i stenalderen
til dags dato med al vores teknologi. Hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den
kan tilpasse sig, dvs. formes og omformes. Se f.eks. dette videoklip: "Girl
Living With Half Her Brain".
Hjernen udvikler sig, når opdragelse/miljø spiller sammen med naturen /
arven. Et 1-årigt barn har flere hjerneceller og forbindelser end en voksen, fordi
hjernecellerne dør, når man aldres. Hjernecellerne konkurrerer nemlig indbyrdes om
forbindelserne, og når meningsfulde forbindelser opstår medfører det tab af de
hjerneceller, der er blevet overproduceret. Forbindelserne
eller trådene, der bliver skabt over tid, er det, der gør os klogere, og kaldes
med et fint ord neurogenese.
Et andet begreb er frygt, som tidligere gjorde os bedre i stand til at overleve.
I dag erstattes frygt nogle gange hos mennesker af angst (ingen reel
frygt). Angst kan
skabe unødvendig stress. Langvarig stress og indtryk skaber for meget af
signalstoffet kortisol, som stopper dannelsen af tråde. Det
kan medføre psykiske lidelser og sygdomme.
Man taler også om 2 typer af stress. "Akut stress" og "den
kumulitative stress". Akut stress kommer f.eks. frem ved et uheld, mens
den kumulitative stress er stress, der ophober sig over tid. Det siges, at tidsmæssigt
tager det lige så lang tid at fjerne den kumulitative stress, som den tid den slags
stress har hobet sig op. Den slags stress skal fjernes gradvist, så
man stille og roligt kører ned i gear. Hvis man er dårlig til at kende sine stresssignaler,
bemærker man måske først denne stress, når den topper, hvor man på arbejde og
/ eller i fritiden har uoverskueligt travlt,"panikker" og måske er
tæt på eller er nået til udmattelsespunktet. Derudover er det vigtigt at nævne, at
stressede mennesker kan lære af de folk, der stortrives, på trods af at de rent
arbejdsmæssigt har en stor stressbelastning. Engang var jeg til et foredrag med Henrik
Krogh, der havde det sidstnævnte som hans hovedpointe. At man også skal kigge
på folk, der "stortrives" i forhold til deres arbejdsbelastning, når man undersøger,
hvad stress er, og hvordan den modvirkes. Herudover
hænger fysisk stress tit sammen med psykisk stress i sidste ende - og omvendt.
Et særligt interessant signalstof
i hjernen kaldes dopamin - også kendt som afhængighedsstoffet
eller belønningsstoffet - det, som gør, at vi har lyst til noget. I stenalderen var
det godt med dette stof, da mennesket bedre kunne huske steder og begivenheder, så
mennesket nemmere kunne finde mad og drikke. Dette stof hænger sammen med gentagelse
og rutine. I dag er der kommet et hav af ting, man kan være afhængig af, hvor
personen har abstinenser, kontroltab, forstyrrelser i hverdagen og evt. livsfare. Efter
min mening handler det tit om, at personen skal prøve at ændre adfærden og få nogle
nye rutiner. Så fokus fjernes fra problemet, og afhængigheden dermed formindskes. Selvfølgelig
hænger det jo også sammen med graden af motivation for at løse problemet hos "misbrugeren". For
tiden taler man om, at enhver person har sin egen dopamin-skala, som går ud på ens
evne til at optage dopamin i hjernen. Hvis man har en dårligere evne til at optage
dopamin, skal der flere "brænde på bålet", og dermed vil personen have en øget
risiko for at blive afhængig. Så rent fysisk er visse personer født med en dårligere
evne til at optage dopamin. Det skal
hertil siges, at jeg ikke uddannet inden for dette område eller har direkte erfaringer
fra mit eget liv mht. dette emne. Men i en mindre målestok har jeg da f.eks. lavet
for meget af en ting og glemt nogle andre ting. Det kender alle mennesker, men måske
kender aspies dette lidt mere pga. vores interesser. Dopamin skal betragtes som
et positivt stof f.eks. pga. man opnår en bedre koncentration, men hvis
man kontrolleres af dopaminen, har det den modsatte effekt.
Et andet
signalstof er endorfin, som er et smertedæmpende stof i
hjernen - også kendt som velværestoffet. Det er op til 200 gange stærkere end
morfin. Ved motion bliver dette stof bl.a. produceret, når man stopper med motionen
og er blevet træt. Det er derfor kendt, at man får bedre humør efter en omgang motion.
Endorfinerne dæmper nemlig fysisk stress og psykisk stress, ligesom en forelskelse modvirker
stress, da der også her dannes endorfiner.
Til sidst har vi glædesstoffet serotonin, som
oftest skabes før belønningsstoffet dopamin. Mængden er forskellig fra person
til person, og derudover svinger mængden af serotonin også i forskellige faser af
ens liv. Hvor lykkelig er du lige nu? Melatonin skabes
også af stoffet serotonin og er søvnighedstoffet, også kendt som "mørkets hormon"...
:-) ... zzzzzz ...
Det er også interessant, at adrenalin og stress kan køre ens blodsukker op, så man
ikke mærker sult, selvom man ikke har spist i lang tid. Det er pga. kroppen har et
reservelager i leveren og binyrerne. På samme måde som mad øger ens blodsukker. Når
autisters stress-niveau så generelt også er højere, og autister er mere sårbare, så
kan det også resultere i, at autister glemmer at spise nok og rigtigt og
dermed få nok energi til kroppen. Magnesium, som går sammen med Calcium og C-vitamin (Vitamin-piller), samt
Omega 3,6 og 9 (fiskeoliepiller) er også rigtig godt til hjernen for at forbedre
vores koncentration og funktionsevne. At få nok søvn er ligesom kosten meget vigtig
for at få renset hjernen, og om natten foregår der jo også neurogenese, så hjernen
har tid til at skabe alle de nye hjerneforbindelser.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Her er kort forklaring fra Elisa
la Cour, som besøgte os 2 gange i foråret 2013 i træfpunkt Fyn:
> Kortisol (flybrændstof + stress)
> Dopamin ("puls op" glæde + koncentration)
< Endorfin
("puls ned" glæde, "ahhh" fornemmelse)
> Seretonin
("pyt med det"-tanker, veloplagt)
Mere kan ses her: LINK
til slides fra foredrag / Elisa la Cour
Derudover har Kirsten
Bundgaard også holdt foredrag om stress i efteråret 2013. Slides kan downloades
her: Om
stress 14-11-13
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Øgning af
intelligens sker gennem teori efterfulgt af praksis, men også ved at kende sine egne
ønsker i forhold til andres krav og forventninger. Alle
mennesker øger deres intelligens ved at lære af andre, men for aspergere og autister
forholder det sig sådan, at det sociale samtidig er sværere. Et godt alternativ
til at lære af andre er vidensdeling
i form af bøger, film, Internet og billeder. På den måde bliver det nemmere
for autister og aspergere at lære. At lære af gruppearbejde og team work
er sværere, jo mere autistisk en person er, men igennem livserfaringerne bliver
det nemmere.
Min hjerne har i
perioder været overaktiv. Dette behøver ikke være negativt, da kunstnertalenter
eller fagligt dygtige netop er i den tilstand af og til, hvor det hele "kører"
derudaf. Men rent stressmæssigt kan det også have negative konsekvenser, når det kammer
over til langvarig stress i stedet for kortvarig stress. Kortvarig stress forbedrer
jo ens præstation pga. spændingsstoffet adrenalin.
Åge Sinkbæk, tidligere formand for Aspergerforeningen, har fortalt, at han selv til
tider er lidt af en "adrenalin-freak" :-)
|