<<<

Tro


:: Et kranium fra Oldtiden

:: Hjernen med notater

                        


:: Udvikling i hjernen - med egne ord...

Som det kan ses af ovenstående tegning til højre, ligger det ubevidste nederst. Det har alle dyr mere eller mindre. Denne del af hjernen kaldes også krybdyrhjernen eller reptilhjernen, men burde egentlig hedde fiskehjernen. Alt det ekstra, der er over denne del af hjernen, er så det, der gør os til mere intelligente dyr, som er skabt over en lang evolution. Fra at vi kunne lave redskaber i stenalderen til dags dato med al vores teknologi. Hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den kan tilpasse sig, dvs. formes og omformes. Se f.eks. dette videoklip: "Girl Living With Half Her Brain".

Hjernen udvikler sig, når opdragelse/miljø spiller sammen med naturen / arven. Et 1-årigt barn har flere hjerneceller og forbindelser end en voksen, fordi hjernecellerne dør, når man aldres. Hjernecellerne konkurrerer nemlig indbyrdes om forbindelserne, og når meningsfulde forbindelser opstår medfører det tab af de hjerneceller, der er blevet overproduceret.
Forbindelserne eller trådene, der bliver skabt over tid, er det, der gør os klogere, og kaldes med et fint ord neurogenese

Et andet begreb er frygt, som tidligere gjorde os bedre i stand til at overleve. I dag erstattes frygt nogle gange hos mennesker af angst (ingen reel frygt). Angst
 kan skabe unødvendig stress. Langvarig stress og indtryk skaber for meget af signalstoffet kortisol, som stopper dannelsen af tråde. Det kan medføre psykiske lidelser og sygdomme.

Man taler også om 2 typer af stress. "Akut stress" og "den kumulitative stress". Akut stress kommer f.eks. frem ved et uheld, mens den kumulitative stress er stress, der ophober sig over tid. Det siges, at tidsmæssigt tager det lige så lang tid at fjerne den kumulitative stress, som den tid den slags stress har hobet sig op. Den slags stress skal fjernes gradvist, så man stille og roligt kører ned i gear. Hvis man er dårlig til at kende sine stresssignaler, bemærker man måske først denne stress, når den topper, hvor man på arbejde og  / eller i fritiden har uoverskueligt travlt,"panikker" og måske er tæt på eller er nået til udmattelsespunktet. Derudover er det vigtigt at nævne, at stressede mennesker kan lære af de folk, der stortrives, på trods af at de rent arbejdsmæssigt har en stor stressbelastning. Engang var jeg til et foredrag med Henrik Krogh, der havde det sidstnævnte som hans hovedpointe. At man også skal kigge på folk, der "stortrives" i forhold til deres arbejdsbelastning, når man undersøger, hvad stress er, og hvordan den modvirkes.
Herudover hænger fysisk stress tit sammen med psykisk stress i sidste ende - og omvendt.

Et særligt interessant signalstof i hjernen kaldes dopamin - også kendt som afhængighedsstoffet eller belønningsstoffet - det, som gør, at vi har lyst til noget. I stenalderen var det godt med dette stof, da mennesket bedre kunne huske steder og begivenheder, så mennesket nemmere kunne finde mad og drikke. Dette stof hænger sammen med gentagelse og rutine. I dag er der kommet et hav af ting, man kan være afhængig af, hvor personen har abstinenser, kontroltab, forstyrrelser i hverdagen og evt. livsfare. Efter min mening handler det tit om, at personen skal prøve at ændre adfærden og få nogle nye rutiner. Så fokus fjernes fra problemet, og afhængigheden dermed formindskes. Selvfølgelig hænger det jo også sammen med graden af motivation for at løse problemet hos "misbrugeren". For tiden taler man om, at enhver person har sin egen dopamin-skala, som går ud på ens evne til at optage dopamin i hjernen. Hvis man har en dårligere evne til at optage dopamin, skal der flere "brænde på bålet", og dermed vil personen have en øget risiko for at blive afhængig. Så rent fysisk er visse personer født med en dårligere evne til at optage dopamin. Det skal hertil siges, at jeg ikke uddannet inden for dette område eller har direkte erfaringer fra mit eget liv mht. dette emne. Men i en mindre målestok har jeg da f.eks. lavet for meget af en ting og glemt nogle andre ting. Det kender alle mennesker, men måske kender aspies dette lidt mere pga. vores interesser. Dopamin skal betragtes som et positivt stof f.eks. pga. man opnår en bedre koncentration, men hvis man kontrolleres af dopaminen, har det den modsatte effekt.

Et andet signalstof er endorfin, som er et smertedæmpende stof i hjernen - også kendt som velværestoffet. Det er op til 200 gange stærkere end morfin. Ved motion bliver dette stof bl.a. produceret, når man stopper med motionen og er blevet træt. Det er derfor kendt, at man får bedre humør efter en omgang motion. Endorfinerne dæmper nemlig fysisk stress og psykisk stress, ligesom en forelskelse modvirker stress, da der også her dannes endorfiner.

Til sidst har vi glædesstoffet serotonin, som oftest skabes før belønningsstoffet dopamin. Mængden er forskellig fra person til person, og derudover svinger mængden af serotonin også i forskellige faser af ens liv. Hvor lykkelig er du lige nu? Melatonin skabes også af stoffet serotonin og er søvnighedstoffet, også kendt som "mørkets hormon"... :-) ... zzzzzz ...

Det er også interessant, at adrenalin og stress kan køre ens blodsukker op, så man ikke mærker sult, selvom man ikke har spist i lang tid. Det er pga. kroppen har et reservelager i leveren og binyrerne. På samme måde som mad øger ens blodsukker. Når autisters stress-niveau så generelt også er højere, og autister er mere sårbare, så kan det også resultere i, at autister glemmer at spise nok og rigtigt og dermed få nok energi til kroppen. Magnesium, som går sammen med Calcium og C-vitamin (Vitamin-piller), samt Omega 3,6 og 9 (fiskeoliepiller) er også rigtig godt til hjernen for at forbedre vores koncentration og funktionsevne. At få nok søvn er ligesom kosten meget vigtig for at få renset hjernen, og om natten foregår der jo også neurogenese, så hjernen har tid til at skabe alle de nye hjerneforbindelser.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Her er kort forklaring fra Elisa la Cour, som besøgte os 2 gange i foråret 2013 i træfpunkt Fyn:

> Kortisol (flybrændstof + stress)
> Dopamin ("puls op" glæde + koncentration)
<
Endorfin ("puls ned" glæde, "ahhh" fornemmelse)
> Seretonin ("pyt med det"-tanker, veloplagt)

Mere kan ses her: LINK til slides fra foredrag / Elisa la Cour

Derudover har Kirsten Bundgaard også holdt foredrag om stress i efteråret 2013. Slides kan downloades her: Om stress 14-11-13
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Øgning af intelligens sker gennem teori efterfulgt af praksis, men også ved at kende sine egne ønsker i forhold til andres krav og forventninger. Alle mennesker øger deres intelligens ved at lære af andre, men for aspergere og autister forholder det sig sådan, at det sociale samtidig er sværere. Et godt alternativ til at lære af andre er vidensdeling i form af bøger, film, Internet og billeder. På den måde bliver det nemmere for autister og aspergere at lære. At lære af gruppearbejde og team work er sværere, jo mere autistisk en person er, men igennem livserfaringerne bliver det nemmere.

Min hjerne har i perioder været overaktiv. Dette behøver ikke være negativt, da kunstnertalenter eller fagligt dygtige netop er i den tilstand af og til, hvor det hele "kører" derudaf. Men rent stressmæssigt kan det også have negative konsekvenser, når det kammer over til langvarig stress i stedet for kortvarig stress. Kortvarig stress forbedrer jo ens præstation pga. spændingsstoffet adrenalin. Åge Sinkbæk, tidligere formand for Aspergerforeningen, har fortalt, at han selv til tider er lidt af en "adrenalin-freak" :-)

 

Stress på job


Kilde: Artikel om stress
 

 

:: Nutidens generation 

I dag er mennesket mere udsat for information overload / TMI (Too much information). Bare tænk på alle de reklamer, vi ser i dagligdagen. Samtidig er der kommet nye nøgleord som omstillingsparathed / fleksibilitet, sociale kompetencer og team building.

Konsekvenser:

- For mange indtryk
- For meget stress
- For mange forstyrrelser
- For meget usikkerhed
- For meget stræben efter det perfekte og opbygning af facader i stedet for ærlighed.



:: Et lille råd

En accept af at man er perfekt, som man er lige nu og her - og at man "bare" skal skrue ned for en ting og skrue op for noget andet - kunne være et godt modsvar til ovenstående. Men selvfølgelig - intet er blot "bare"... Som Obamas kone, førstedamen, sagde i et interview engang... Man kan være nødt til at "flytte sten" for at opnå noget i livet, som man ønsker. Med tilføjelse af at livet ikke altid er nemt. Men at man skal videre.