:: Min personlighed

Jeg har altid været lidt anderledes, fordi jeg har asperger syndrom (den officielle diagnose). Det skulle være en mild form for autisme. Jeg vil hellere kalde det, at en del af ens personlighed er asperger. Det at være aspie er nemlig en slags personlighed, udover at man selvfølgelig også har sin egen helt unikke personlighed.

:: Hvad går det ud på?

At have asperger som en del af personligheden betyder, at at ens tænkning og ens sansning til tider kan være anderledes, og at "det sociale" er sværere. Autister længere ude på spektret er endnu mere anderledes. Et eksempel, på hvordan tænkningen er anderledes, kunne være, at vi er mere obs på detaljerne frem for helheden. Vi lever til tider i en anden verden eller har en anden "kultur". Man bliver født som autist, og neurologer har scannet autisters hjerne til at være skruet sammen og fungere på en lidt anden måde. Der er bl.a. en teori om, at visse forbindelser i hjernen har en lavere "båndbredde", mens andre områder er forstærket.

:: At have aspergers som en del af personligheden

Dette betyder, at man som person til tider forstår og tolker sociale signaler på en anderledes måde - i nogles øjne skulle man så nogle gange have sværere ved at forstå de sociale signaler - og det er heller ikke helt løgn, hvis man ser det med omgivelsernes briller. Nogle med aspergers kunne være stille typer, som ikke siger ret meget. Andre igen snakker måske en masse, men tænker ikke altid de sociale konsekvenser igennem ved at sige nogle ting. Manglende situationsfornemmelse i nogle situationer kunne man også kalde det i forhold til omgivelsernes normer. Vi vægter sandheden højest, frem for følelser og hvem som har ret. Hvis vi selv er forkert på den, så ændrer vi som regel vores mening for sandhedens skyld.

At være social er mere energikrævende. Dog kan aspergere / autister heller ikke undvære det sociale og lærer gennem vores erfaringer at begå os socialt. Mange aspergere / autister er gode til at koble fra gennem vores interesser. Det er også kendetegnende for aspergere / autister, at vi er mere detaljefikseret, opfatter flere detaljer (dette tyder ny forskning på) og dermed er meget gode til at fokusere, hvis ellers vi har arbejdsro. Samtidig registrerer vi ofte andre ting, end mange andre gør, hvilket gør os unikke.

Så er der det med empati. Faktisk har aspergere og autister empati. Jeg har før hørt begrebet "selektiv empati". Hvor nogle autister gerne vælger at være empatiske over for nogle. Det kan også være fremmede eller skuespillere i TV'et. Mens NT'erne har mest empati over for nære relationer, hvor de forventer, at autister også skal have det. Men igen har mange autister da også empati ift. deres nære relationer. Sympati har vi også masser af. Så det er en myte, at autister og aspergere skulle mangle empati, selv om vi i bestemte situationer kan fremstå mere "kyniske" eller "nøgterne". Nogle autister er endda overempatiske, så de er nødt til at skærme sig fra omverdenen, hvis det bliver for meget. Hvis vi skal snakke om følelser, så skal vi også bruge længere tid, før vi kan fortælle, hvad vi føler. Følelserne hænger så også sammen med vores ofte dårligere kropsfornemmelse. Se mere: Fra Åges foredrag

Smalltalk er ikke noget, at en med aspergers holder så meget af - hellere largetalk foretrækkes og helst noget, som der kan snakkes med på. I aspergeres / autisters måde at tale på, er det også kendetegnende, at vi tit har en mere direkte og rå måde at sige tingene på, så vi pakker ikke noget ind, men kan dog sagtens tillære os høflighed og at justere vores måde at tale på alf afhængigt af, hvem vi taler med. I forbindelse med gruppearbejde vil en med aspergers gerne holde sig til sagen og ikke begynde at "spilde tiden", hvorimod at andre har en tendens til at blande en masse udenomsnak med i det, og det er ikke altid, at aspier i sådan en situation kan følge med.

Så har vi også typisk en nedsat "eksekutiv funktion", som bl.a. gør det sværere for os at multitaske, have overblik og handle. Specielt hvis andre planlægger på vores vegne. Det, der er med det, er, at vi ofte har underblik i stedet for og senere får overblik, fordi vi har Down > Top - tænkning, mens det modsatte hedder Top > Down - tænkning, som NT'erne har i højere grad. Derudover betyder rækkefølgen også noget, når vi jo starter med detaljerne og så går videre. Mens NT'erne starter med helheden, hvor rækkefølgen så heller ikke har samme vigtighed. Måske er det derfor autister og aspergere tit også er mere grundige, fordi vi sætter os ind i tingene? Hvis ellers vi har mulighed for ekstra tid til at få sat detaljerne på plads


Neurotypisk tænkning - starter i helheden

    

Autistisk tænkning - starter i detaljerne. Rækkefølgen er også vigtigere