<<<

Tro

 

:: DISC personlighedstest (LINK):

"You are conscientious, diligent and pay attention to detail. You constantly strive for accuracy and high standards. You have an inner drive to be systematic and precise in all that you do. You are a natural choice for work that requires attention to detail and accuracy."


:: 16personalities.com (LINK)

INTJ (Arkitekt
)
Introverted (I), Intuitive (N), Thinking (T), and Judging (J)

     

:: Min personlighed

Jeg har altid været lidt anderledes, fordi jeg har asperger syndrom (den officielle diagnose). Det skulle være en mild form for autisme. Jeg vil hellere kalde det, at en del af ens personlighed er asperger. Det at være aspie er nemlig en slags personlighed, udover at man selvfølgelig også har sin egen helt unikke personlighed.


:: Hvad går det ud på?

At have asperger som en del af personligheden betyder, at at ens tænkning og ens sansning til tider kan være anderledes, og at "det sociale" er sværere. Autister længere ude på spektret er endnu mere anderledes. Et eksempel, på hvordan tænkningen er anderledes, kunne være, at vi er mere obs på detaljerne frem for helheden. Vi lever til tider i en anden verden eller har en anden "kultur".
Man bliver født som autist, og neurologer har scannet autisters hjerne til at være skruet sammen og fungere på en lidt anden måde. Der er bl.a. en teori om, at visse forbindelser i hjernen har en lavere "båndbredde", mens andre områder er forstærket.

:: At have aspergers som en del af personligheden

Dette betyder, at man som person til tider forstår og tolker sociale signaler på en anderledes måde - i nogles øjne skulle man så nogle gange have sværere ved at forstå de sociale signaler - og det er heller ikke helt løgn, hvis man ser det med omgivelsernes briller. Nogle med aspergers kunne være stille typer, som ikke siger ret meget. Andre igen snakker måske en masse, men tænker ikke altid de sociale konsekvenser igennem ved at sige nogle ting. Manglende situationsfornemmelse i nogle situationer kunne man også kalde det i forhold til omgivelsernes normer. Vi vægter sandheden højest, frem for følelser og hvem som har ret. Hvis vi selv er forkert på den, så ændrer vi som regel vores mening for sandhedens skyld.

At være social er mere energikrævende. Dog kan aspergere / autister heller ikke undvære det sociale og lærer gennem vores erfaringer at begå os socialt. Mange aspergere / autister er gode til at koble fra gennem vores interesser. Det er også kendetegnende for aspergere / autister, at vi er mere detaljefikseret, opfatter flere detaljer (dette tyder ny forskning på) og dermed er meget gode til at fokusere, hvis ellers vi har arbejdsro. Samtidig registrerer vi ofte andre ting, end mange andre gør, hvilket gør os unikke.

Så er der det med empati. Faktisk har aspergere og autister empati. Jeg har før hørt begrebet "selektiv empati". Hvor nogle autister gerne vælger at være empatiske over for nogle. Det kan også være fremmede eller skuespillere i TV'et. Mens NT'erne har mest empati over for nære relationer, hvor de forventer, at autister også skal have det. Men igen har mange autister da også empati ift. deres nære relationer. Sympati har vi også masser af. Så det er en myte, at autister og aspergere skulle mangle empati, selv om vi i bestemte situationer kan fremstå mere "kyniske" eller "nøgterne". Nogle autister er endda overempatiske, så de er nødt til at skærme sig fra omverdenen, hvis det bliver for meget. Hvis vi skal snakke om følelser, så skal vi også bruge længere tid, før vi kan fortælle, hvad vi føler. Følelserne hænger så også sammen med vores ofte dårligere kropsfornemmelse. Se mere: Fra Åges foredrag

Smalltalk er ikke noget, at en med aspergers holder så meget af - hellere largetalk foretrækkes og helst noget, som der kan snakkes med på. I aspergeres / autisters måde at tale på, er det også kendetegnende, at vi tit har en mere direkte og rå måde at sige tingene på, så vi pakker ikke noget ind, men kan dog sagtens tillære os høflighed og at justere vores måde at tale på alf afhængigt af, hvem vi taler med. I forbindelse med gruppearbejde vil en med aspergers gerne holde sig til sagen og ikke begynde at "spilde tiden", hvorimod at andre har en tendens til at blande en masse udenomsnak med i det, og det er ikke altid, at aspier i sådan en situation kan følge med.

Så har vi også typisk en nedsat "eksekutiv funktion", som bl.a. gør det sværere for os at multitaske, have overblik og handle. Specielt hvis andre planlægger på vores vegne. Det, der er med det, er, at vi ofte har underblik i stedet for og senere får overblik, fordi vi har Down > Top - tænkning, mens det modsatte hedder Top > Down - tænkning, som NT'erne har i højere grad. Derudover betyder rækkefølgen også noget, når vi jo starter med detaljerne og så går videre. Mens NT'erne starter med helheden, hvor rækkefølgen så heller ikke har samme vigtighed. Måske er det derfor autister og aspergere tit også er mere grundige, fordi vi sætter os ind i tingene? Hvis ellers vi har mulighed for ekstra tid til at få sat detaljerne på plads


Neurotypisk tænkning - starter i helheden

    

Autistisk tænkning - starter i detaljerne. Rækkefølgen er også vigtigere



Tit er folk med aspergers også sanseoverfølsomme. Det modsatte findes også iblandt aspies, dvs. sanseunderfølsomhed. Nogle aspies har måske en stærkere lugtesans eller en bedre hørelse. De skjulte sanser ligevægts-sansen og stillings- og muskel-sansen tæller med til sanserne, og disse er ofte dårligere end gns. Derudover taler man om, at vores sensoriske anderledeshed direkte kan forklare vores anderledes adfærd, da vi gennem vores sanser tolker og forstår verdenen. Når vi taler om lydfølsomhed, så handler det også om at kunne filtrere lydene fra, så man ikke bliver overvældet. Se evt.: Link om sanser / "De forunderlige sanser" / af Kirsten Bundgaard

Der er en tendens i samfundet - især i det offentlige system - til at kalde det at have aspergers for et handicap eller en funktionsnedsættelse. Dette medfører ofte, at mange ikke får lov til at udfolde sig. Tit er det de anderledes ideer, der kan flytte bjerge. Men s
om samfundet er skruet sammen i dag bliver aspergere samt autister samtidig som regel hurtigere stresset, f.eks. i forhold til arbejde. Fordi samfundet som helhed og vilkårene er designet til flertallet i samfundet. Samtidig har mange aspies / autister også tillægsdiagnoser, hvilket forstærker vores problemer i livet.

Jeg er stolt over at en del af min  personlighed er asperger, fordi det gør, at jeg har nogle unikke evner og en bestemt væremåde. Ærlig, mere fordomsfri, meget god til fordybelse i en opgave og ansvarsbevidst kunne være nogle af kvaliteterne. Igennem mit liv har jeg dog også haft det sværere i arbejdslivet og privatlivet. Jeg har lavet denne PDF om livskvalitet, der er værd at tjekke ud:
En model om livskvalitet for det enkelte individ.

Jeg fik min diagnose som 17-årig i forbindelse med mine 2 personlige kriser i 2001, da jeg gik på HHX. Alligevel lykkedes det mig at gøre HH færdig og læse videre til markedsføringsøkonom. I 2007 fik jeg en ny stor nedtur pga. stress og rammerne for mit liv, men siden dengang er det gået op ad bakke igen. I dag er jeg også blevet mere åben omkring det, at jeg har aspergers som en del af min personlighed, og det er i voksenlivet, at jeg har fundet en indre ro. Selv om der altid vil være udfordringer hele livet igennem. Men i hvert fald var teenage-årene den sværeste periode at komme igennem for mig.
 

At have nedsmeltninger (meltdowns på engelsk) skal afslutningsvis også lige nævnes. Det er her, hvor ens stress kører op, så en autist kommer op i det røde felt med stressen (Pga. samfundet er designet til flertallet, så er grund-niveauet i stress højere for autister, så autister dermed er mere sårbare). Det kan være, at omgivelserne oplever "autistisk vrede", eller en autist som går helt ind i sig selv og overhovedet ikke gider have kontakt med omverdenen for en stund. Vi kender i forvejen til "frys", "flygt" eller "kæmp"-reaktionerne. Det kan f.eks. opstå, hvis omgivelserne har presset autisten med for mange krav. Efter sådan en epiode har autisten oftest brug for restitution / down-time. Under selve episoden så hører autisten stadig, hvad der bliver sagt, skal det nævnes. Så det er vigtigt med stressreduktion for at mindske nedsmeltningen.

:: Er alle med aspergers / autisme tæt på at være ens?

Ovenstående er en mere general beskrivelse og er mit svar på, hvad dvs. at have aspergers som en del af ens personlighed i en kortere version. Jeg har skrevet lidt mere på nogle af de andre undersider. Selvfølgelig er aspergere / autister meget forskellige, og nogle har brug for forskellige former for støtte, mens andre har brug for det i mindre grad eller slet ikke. Det, at det sociale er sværere og en til tider anderledes tænkning og sansning, er det grundlæggende ved aspergers. Typisk får vi - aspies / autister - diagnosen, fordi vi har brug for hjælp. Men der findes også en masse udiagnosticerede aspies / autister. Man siger også, at har man set 1 aspie / autist, så har man kun set 1 aspie / autist!

Der er mange kendte, der har aspergers som en del af deres personlighed, såsom f.eks.
Vernon L. Smith (opfinderen af ekperimentel økonomi og nobelprismodtager), Pernille Aalund (dansk TV-vært, forfatterinde og direktør), Heather Kuzmich (kendt fra America's Next Top Model), Greta Thunberg (klimaaktivist), Daryl Hannah (skuespillerinde), Dan Aykroyd (skuespiller), David Byrne (sanger), Bram Cohen (opfinder af BitTorrent) og til slut Anthony Hopkins (skuespiller).

Se mange flere på: Link til Autisme- og Aspergerforeningen for voksne

 

 


 :: Autimsespektret:

>-------------------------------------------------------------------------<

At skulle sige, hvor man præcist ligger, er noget, man aldrig finder ud af. Men der er forskel på, hvor autistisk en person er. Igen kan nogle personer være mere autistisk i en situation og mindre i en anden i forhold til en anden person et sted på det såkaldte "autismespektrum".

Set i forhold til ovenstående og denne hjemmeside generelt, håber jeg, at man som besøgende vil se "os" i et lidt andet lys. Hele mysteriet bag autisme og aspergers er ret nyt endnu, og man kan kun håbe, at flere finder ud af, at vi er lige så normale som alle andre - der er bare en kulturforskel i tænkning og sansning til tider. H
usk på... aspergers er blot efter min mening en mennesketype... ligesom ens personlighed også kan præges af andre stærke og svage sider, som gør en til den person, man nu engang er.

Egentlig burde autismespektret nærmere illustreres således:

                   

Læs mere her: Redesigns the Autism Spectrum to Crush Stereotypes
 


Her endnu en god artikel: "It’s a Spectrum Doesn’t Mean What You Think


:: Læs mere om asperger og autisme her >>> "Aspergers og ..." <<<





 :: At stamme

Derudover har jeg også stammet i perioder af mit liv. Ligesom med aspergers er "det at man stammer" også noget, som man er født med, men det kan være en meget sjov størrelse, da ens stammen kan komme og gå i løbet af ens liv. Taleapparatet er ligesom en muskel. Når man stammer, er denne muskel anspændt, så jo mere man kan få ens muskel til at slappe af, jo færre gener vil en stammer have. Som et menneske med stammen skal man ikke forvente at blive fri for at stamme, men man kan træne sig selv til at reducere graden af stammen. Den værste form for stammen er blokeringer, hvor man ikke kan sige de ord eller stavelser, som man gerne vil.

Efter at have gået til talepædagog og været med i flere voksenstammegrupper, har jeg bl.a. lært om teknikken "frivillig stammen". Man kan både bruge den teknik til at lave blokeringer om til mildere former for stammen (gentagelser eller forlængelser), og man kan stamme frivilligt på ord, som man normalt ikke ville stamme på, specielt i begyndelsen af sætninger, så lytteren får en idé om, at man er stammer - eller pga. at man øver sig med teknikken på ikke-stamme-ord for at blive fortrolig med teknikken. Når man er i selve blokeringerne og er spændt, kan det også være en god idé at stoppe helt op og holde en kort pause og så tale igen. I stedet for f.eks. at mase ord og stavelser igennem med nogle unaturlige lyde. Men ellers handler det også om at acceptere sig selv som stammer, være åben omkring det, blive "hærdet" og kaste sig ud i udfordringer i stedet for at holde sig tilbage.

Til slut kommer et lille råd til lytteren i forhold til en person, som stammer: Lad stammeren tale ud, selv om det tager lidt længere tid og lad være med at gætte stammerens ord. En stammer behøver ikke være nervøs, selv om vedkommende stammer. Men angst og nervøsitet kan forstærke ens stammen. Det hele er nemmere sagt end gjort mht. at praktisere disse teknikker i de situationer, hvor man stammer mest. Ligesom det eksempelvis er utroligt svært at lave om på dårlige vaner. Årsagen, til at nogle mennesker stammer, er stadig en gåde. Hvis man taler med sig selv eller synger, stammer man overhovedet ikke. Man kan få et lille indblik i, hvordan det er at være stammer i filmen "Kongens store tale" (LINK) fra 2010.

Her er en god figur til at illustrere "den onde cirkel", som man skal lære at bryde ved at acceptere sig selv som stammer og få kontrol over ens stammen: